29.11.2012 // Ulrik Schack og Torben Møller

Ejendomsforeningen har fået sin egen hjemmeside

Hjemmesiden er udarbejdet og drives af bestyrelsen for Kronprinsessegården. Bestyrelsen er således også ansvarlig for alle oplysninger og indlæg på siden, som ikke er skrevet af medlemmer eller andre.

Formålet med siden er dels at videregive oplysninger og information om ejendommen dels at fungere som platform for dialog mellem alle beboere, bestyrelse og administrationen. Bestyrelsens vision er, at siden bliver grundlag og værktøj for den praktiske kommunikation og dialog om alle emner af fælles interesse i ejendommen med henblik på at alle trives bedst muligt i vores fælles ejendom.

Forudsætningen for en god og aktiv hjemmeside er, at så mange som muligt både læser og kommer med indlæg på siden herunder også forslag til forbedringer af siden. Bestyrelsen vil således fremover lægge alle aktuelle dokumenter ind på siden og administrationen vil informere om de praktiske forhold i ejendommen. Bestyrelsen opfordrer alle beboere til at lægge indlæg ind under debat-fanen i sidens menu. Bestyrelse og administration vil besvare eventuelle spørgsmål i disse indlæg og iøvrigt følge en eventuel debat foranlediget af et indlæg.

Hjemmesiden bliver kort sagt ikke bedre end vi selv gør den til!

Det er bestyrelsens plan, at siden på sigt skal erstatte ejendommens skriftlige kommunikation på samme måde som udviklingen i kommunikationen i samfundet i øvrigt: fra papir til internet. Indtil videre vil vi informere både på papir som nu og på siden.

Vi håber, I vil tage godt mod siden og ser frem til en aktiv og engageret brug af denne!

3 kommentar(er)

Klik her for at skrive en kommentar

Skjul kommentarer
2019.04.08 Skrevet af Ulrik Schack
Kære Karin

Tak for henvendelsen.

Den nuværende opstilling af containere er blot en prøveopstilling som forløber for det vedtagne projekt, vi meget snart iværksætter med at få afskærmet containerne under tag i en lille "pavillion". Det er helt normalt i ejendomsforeninger, at containere ikke står "råt" fremme, men afskærmes på forskellig vis. Bestyrelsen i såvel vores egen forening som i vores søsterforening, E/F Kronprinsessegården 1 (dette er et fælles projekt mellem de to foreninger), er enige om, at det vil gøre gården meget pænere - både set i grundplan og ovenfra. Jeg er ked af, at du ikke umiddelbart synes, at det er en god ide, men jeg er overbevist om, at du vil blive tilfreds med det endelige resultat.

Med venlig hilsen
Ulrik Schack

PS! Brug gerne 'Forslagskassen' under menupunktet 'Dialog'. Så vil din besked ikke være så gemt, som den er hér.
2019.04.08 Skrevet af Karin Weinholt
Kære Ulrik Schack, Kristian Nørgaard og bestyrelse.
Jeg undrer mig over flytningen af containere i gården. Hvad er grunden til, at den hidtidige plads - som ikke generede nogen (?) - er forladt? Den ny plads er i mine øjne dårligt valgt. Den skænder gårdens grønne plads - og vil side om side med vore borde og bænke om sommeren genere med sin - ikke stærke, men dog nærværende - lugt. Desuden: set fra min lejlighed i nr. 19 ødelægger den ny placering udsigten - beplantning eller ej. Så jeg protesterer. Jeg har ikke forsøgt at samle underskrifter mod placeringen - men det kunne nok lade sig gøre. Jeg foreslår tilbageflytning af containere.
Må jeg i øvrigt henvise til den bestemte afvisning af cykelplads-overdækningen for nogle år tilbage. Hvor argumentet fra beboere dengang var: Ødelæggelse af udsigten!
Med venlig hilsen, Karin Weinholt
2013.04.24 Skrevet af Kirsten Wedgwood
Kære bestyrelse

Vi er nok alle glade for at det blev Fired Earth der overtog Ehlers hjørne. Ingen tvivl om at det løfter ejendommen. Jeg har dog et lille hjertesuk. Det ser ud til at Fired Earth har taget pladsen foran porten i Kronprinsessegade til sig som p-plads. Jeg kender ikke til lovgivningen med hensyn til parkering, og der er hverken gul stribe eller et skilt på porten om forbud mod parkering, men det er irreterende når man skal ud med cyklen og ikke kan komme direkte over på cykelstien, men skal enten møve sig forsigtigt ud imellem de parkerede biler, eller spadsere et godt stykke hed ad fortorvet for at komme ud på gaden. Er det et emne bestyrelsen kan tage sig af, eller er det kommunen?

Med venlig hilsen
Kirsten Wedgwood