29.05.2015 // Ulrik Schack

Luk ikke ukendte ind i ejendommen!

Som det blev nævnt på generalforsamlingen, beder vi alle om kun at lukke folk ind, som vi kender. Efter indbruddene i kælderrummene blev der i sidste weekend stjålet mindst en cykel i et aflåst cykelrum.

Alle, der har et ærinde i ejendommen, avisbude, hjemmehjælpere osv., har allerede adgang til ejendommen via nøgleordningen. Så hvis du går "i æteren" på dørtelefonen, kan du bede dem kontakte ejendomsadministrationen for at få udleveret nøgle.

Så undlad venligst at trykke på dørknappen, med mindre du venter gæster.

Husk også at holde indgangsdøre lukkede. Hvis du sætter døren i spænd pga. flytning af store ting osv., er det dit ansvar at sørge for, at døren lukker igen. Vær særligt opmærksom på dette i kælderen. Ser du en dør, der står åben, så luk den meget gerne.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen